Storbørnsgruppen
Skiftet fra børnehave til skole har for mange børn været et skifte fra den ene verden til den anden. Fokus, arbejdsrutiner og regler er forskellige og man bliver mødt af nye ansigter.
I Søvind skole & Børnehus er vi optager af at støtte børnene bedst muligt. Dvs. give dem mulighed for at tilegne sig færdigheder til at kunne løfte de udfordringer hverdagen på stedet stiller dem, samt hele tiden sikre at den trygge base er tilstede for barnet i overgangene.

Efter påske starter storbørnsgruppen med at komme på planlagte besøg i skolen.
Formålet med besøgene er at børnene skal deltage i og få indtryk af, de aktiviteter der foregår i skolen. Samtidigt får vi som lærere og pædagoger tidligt en mulighed for at lære de nye elever at kende og starte en relations dannelse.
Børnene skal ind og deltage i det, der foregår i klassen – de skal altså ikke være gæster der kommer og kigger på
Der vil hvert år blive udarbejdet en konkret aktivitetsplan.
Vi har faste tilbagevendende møder mellem personalet i Skole & Dagtilbud for at understøtte børnenes skift.